Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

North London Derby skal spilles i udlandet

Af Morten Jørgensen
01.04.2025 Kl. 20:39

For første gang nogensinde vil der blive spillet North London Derby – rivalopgøret mellem Arsenal og Tottenham – i udlandet. 

Annonce

Det er mandag blevet annonceret, at Arsenal og Tottenham kommer til at stå over for hinanden i en træningskamp til sommer. 

Den 31. juli vil der for første gang nogensinde blive spillet en kamp mellem de to engelske storklubber uden for Englands grænser. 

Træningskampen bliver en del af Hong Kong Football Festival, og den skal spilles på Kai Tak Stadium, hvor der er plads til 50.000 tilskuere.

Stadionet i Hong Kong er først åbnet i begyndelsen af marts måned, og derfor bliver North London Derby uden tvivl til største opgør, som stadionet har fået fornøjelsen af. 

– Der er få større opgør i engelsk fodbold end North London Derby, og at spille denne kamp i Hong Kong bliver en stor oplevelse for vores passionerede fanbase i Asien, mens det også giver os en ideel forberedelse frem mod den nye sæson, siger Tottenhams økonomichef, Ryan Norys ifølge The Athletic

I løbet af de seneste år er Tottenham regelmæssigt rejst til Asien for at spille træningskampe henover sommeren, mens Arsenal senest var en tur i USA sidste sommer. 

Hos The Gunners er der også begejstring at spore over den kommende træningskamp. 

Også Liverpool skal en tur til Hong Kong i sommerens løb for at spille en træningskamp mod AC Milan den 26. juli

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce