Amorim ser Højlunds vej
Rúben Amorim så bort fra Rasmus Højlund i Manchester Uniteds startopstilling, da De Røde Djævle tirsdag besøgte Nottingham Forest på City Ground.
I stedet var det så Joshua Zirkzee, der var foretrukket helt fremme.
Den beslutning fik Rúben Amorim kritik for efter kampen.
Nu lader det til, at Rúben Amorim kommer til at se Rasmus Højlunds vej, når startopstillingen til lokalopgøret imod Manchester City skal stilles.
I hvert fald ifølge mediet Metro. For her har man Rasmus Højlund med i den forventede startopstilling, der er blevet lavet forud for kampen.
Også hos TalkSport har man Højlund i den forventede startopstilling. Man tilføjer dog, at der er tæt konkurrence mellem ham og Zirkzee.
Begge medier tror desuden, at Patrick Dorgu kommer til at starte på banen. Ingen af dem har dog en forventning om, at Christian Eriksen kommer til at starte inde. Eriksen skabte ellers mere kreativitet, da han kom på banen i kampen imod Nottingham Forest.
Efter mødet med Manchester City på Old Trafford venter endnu en meget vigtig kamp for Rúben Amorims mandskab.
Den 10. april skal de således en tur til Lyon, hvor de skal spille den første af to kvartfinaler i årets Europa League.
I Europa League har Rasmus Højlund haft godt gang i målscoringen. I årets turnering har han således scoret fem gange.