Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Av, av: Otte stjerner misser Liverpool-kamp

Af Alexander Walther Petersen
06.04.2025 Kl. 11:19

Engelske giganter vil snuppe Lamine Yamal i chokhandel! Læs mere her.

Når Liverpool drager til Craven Cottage for at møde Fulham i Premier League-regi søndag eftermiddag, er der op til otte profiler på lazarettet.

Det meddeler Merseyside-klubben på sin officielle hjemmeside.

Premier League-førerholdet fra Liverpool kan tage endnu et stort skridt mod det 20. engelske mesterskab i eftermiddag, når Fulham venter på udebane.

Arsenal spillede nemlig til par med Everton lørdag, hvilket betyder, at Arne Slots tropper kan udbygge forspringet med hele 14 point ned til The Gunners med en sejr på Craven Cottage.

Til opgøret i London er der dog flere skadesproblemer for The Reds, der særligt er ramt på højre back.

Her er Trent Alexander-Arnold med sikkerhed ude, mens meldingerne går på, at Conor Bradley fortsat er tvivlsom til at komme i aktion. Derudover er Tyler Morton, Joe Gomez og Alisson med sikkerhed ikke disponible til Premier League-dysten.

Fulham har ligeledes flere skader. Det vedrører blandt andre den tidligere Liverpool-spiller Harry Wilson, som døjer med en ankelskade. Derudover er Kevin Tete og Reiss Nelson begge en tur på lazarettet.

Du kan følge opgøret på TV3+ eller Viaplay, når kampen blæses i gang klokken 15.00.

Samtidigt forlyder det, at én af Arne Slots stjerner er kandidat til at vinde Ballon d’Or 2025. Her er den nuværende top fem over favoritterne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce