Manchester-derby venter: Her er United-truppen
Manchester United tørner sammen med Manchester City i aftenens Premier League-brag på Old Trafford.
Nu er 20 United-spillere blevet bekræftet til Manchester-derbyet. Det meddeler lokalmediet Manchester Evening News.
United-bossen Rúben Amorim har haft taget på City-cheftræneren Pep Guardiola i de seneste to opgør.
Først besejrede portugiseren Manchester City-holdet med 4-1, da han fortsat var i Sporting CP, mens det seneste møde mellem de to Manchester-klubber endte med en overraskende sejr til De Røde Djævle på en sen scoring af Amad Diallo.
Inden opgøret – der af mange medier bliver kaldt for et low-key Manchester-derby på grund af klubbernes respektive placeringer langt væk fra toppen af ligaen – har Amorim bedyret, at en stor præstation forventes af spillerne.
Her er de 20 spillere, der kan komme i aktion søndag aften for United.
Målmænd: Andre Onana, Tom Heaton, Altay Bayindir.
Forsvarsspillere: Diogo Dalot, Noussair Mazraoui, Harry Maguire, Leny Yoro, Victor Lindelöf, Godwill Kukonki, Luke Shaw, Patrick Dorgu, Harry Amass.
Midtbanespillere: Casemiro, Manuel Ugarte, Christian Eriksen, Mason Mount, Bruno Fernandes.
Angribere: Rasmus Højlund, Joshua Zirkzee, Alejandro Garnacho.
En af de mest interessante navne er 17-årige Godwill Kukonki, der er med i fraværet af Matthijs de Ligt. Den talentfulde stopper har fået over 20 kampe for Manchester Uniteds U18-hold – og kan altså i aften få debut på Old Trafford mod The Cityzens.
Her er de forventede startopstillinger til Manchester-derbyet.