Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola går fuldstændig amok på United-fans

Af Alexander Walther Petersen
07.04.2025 Kl. 13:16

BREAKING: Manager forlader Premier League-klub Læs mere her.

Pep Guardiola finder sig ingenlunde i de tilråb, som Phil Foden var udsat for fra United-fansene under søndagens Manchester-derby på Old Trafford.

Det fortæller den spanske cheftræner efter 0-0-opgøret.

Manchester-derbyet mellem United og City var omtrent lige så kedeligt, som at se maling tørre, men på tribunerne var der fuld gang i den.

Her begyndte United-fansene at mobbe Phil Foden fra Manchester City ved flere lejligheder. Undervejs i kampen sang de flere smædesange om englænderens mor, hvilket også skete i forbindelse med offensivspillerens udskiftning.

Det var Pep Guardiola overhovedet ikke tilfreds med. Den spanske City-boss mente tværtimod, at de respektive ‘fans’ burde skamme sig over sig selv.

Sådan lød det på det efterfølgende pressemøde fra Guardiola ifølge Sport Bible.

– Det er mangel på klasse. Men det er ikke United, det er folket, du ved? Vi er så eksponerede på skærmen i fodboldens verden – især managere, ejere og fodboldspillere.

– Helt ærligt, jeg forstår ikke tankerne hos de mennesker, der involverer Phil Fodens mor, det er en mangel på integritet, klasse, og de burde skamme sig, lød den kontante melding fra Pep Guardiola.

Det uafgjorte resultat betyder, at United forbliver på 13.-pladsen, mens The Cityzens indtager femtepladsen, der øjensynligt kommer til at sikre storklubben Champions League-fodbold i næste sæson.

Samtidigt forlyder det, at Rúben Amorim har sendt en kæmpe sviner i retningen af en United-legende.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce