United har valgt: Han skal erstatte Højlund
Manchester United vil gå i krig med Chelsea om at få lov til at hente Liam Delap i sommerens transfervindue. Den unge angriber skal hentes ind som erstatning for Rasmus Højlund.
Sådan lyder meldingen fra ESPN.
Manchester United er ellers blevet kædet sammen med andre angribere forud for sommerens transfervindue, såsom Victor Osimhen, Viktor Gyökeres og Benjamin Sesko.
Men ifølge førnævnte er det Liam Delap, der står øverst på ønskelisten som en løsning på holdets store problemer med at score mål, hvor blandt andre Rasmus Højlund, men også Joshua Zirkzee, ikke har leveret varen hidtil.
Til trods for de økonomiske problemer, som klubben befinder sig i, får klubbens cheftræner, Rúben Amorim, finansiel opbakning i sommerens transfervindue, hvor det primære mål er at hente en ny angriber.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Delap, der har scoret 12 mål i 30 Premier League-kampe for oprykkerne fra Ipswich, siden han skiftede til klubben fra Manchester City sidste sommer, er Uniteds foretrukne transfermål, lyder meldingen.
Skulle Ipswich rykke ned, kan Delap angiveligt hentes for den nette sum af 348 millioner kroner, og det er en så prisvenlig løsning, at klubbens medejer Sir Jim Ratcliffe har tænkt sig at slå til.
Manchester City kan desuden hente ham tilbage for samme sum, efter at klubben i sommeren 2024 solgte Delap for rundt regnet 170 millioner kroner.
Men Pep Guardiolas tropper kommer ikke til at hente Delap tilbage, og det skyldes primært, at Erling Haaland har forlænget sin kontrakt med ni og et halvt år.
Manchester City kan dog se frem til at modtage 20 procent af enhver fortjeneste, som Ipswich vil score ved et eventuelt salg af Delap.
Liverpool og Chelsea kan blande sig som direkte konkurrenter, lyder meldingen, men i første omgang er det United, der fører an i kampen om den direkte erstatning for Rasmus Højlund.

Du kan læse flere transferrygter her.