Drama på Old Trafford: Onana tæt på exit
André Onana kan forlade Manchester United til sommer.
Sådan lyder det nu fra transferjournalisten Nicolo Schira.
Den camerounske målmand er kommet under heftig beskyldning som følge af en række brølere i den seneste tid, men nu kan opholdet på Old Trafford snart få en ende.
Således rapporteres der om interesse fra Saudi-Arabien, hvor en unavngiven klub skulle vise interesse for den 29-årige målmand.
André Onana skiftede til Manchester United i sommeren 2023 fra Inter, og overgangssummen lød dengang på 392 millioner kroner.
Efter afskeden med David de Gea har United haft store forventninger til Onana, men overgangsperioden har været alt andet end gnidningsfri.
Det har ført til spekulationer om Onanas mulige exit fra Manchester United inden for den nærmeste, mens David de Gea på sensationel vis er blevet rygtet tilbage til klubben.
Indtil videre har han lukket 55 mål ind i 42 kampe i denne sæson, mens han har holdt buret rent 10 gange.
I den seneste kamp – kvartfinalen mod Lyon i Europa League – begik Onana også en stor brøler, og det fik United-legenden Paul Scholes til at reagere.
– Han (André Onana, red.) ønskede nok, at han havde holdt sin mund lukket. Jeg er ikke sikker på, hvad han forsøger at gøre, det er en frygtelig fejl at begå, lød det fra Scholes.
Et farvel til Onana efter to år vil utvivlsomt skabe røre og kan tolkes som endnu et skridt i det igangværende opgør med klubbens tidligere transferstrategier.
Vi har kigget på tre målmænd, som Manchester United kan erstatte André Onana med, mens det forlyder, at De Røde Djævle allerede er i forhandlinger med en afløser.
De Røde Djævle krydser denne weekend klinger med formstærke Newcastle på St. James’ Park i det nordøstlige England.