Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Tilfældigt at Flanagan spillede over for Sterling

Af Marcus Sørensen
04.03.2016 Kl. 16:52
Jürgen Klopp fortæller, at det var en tilfældighed, at Jon Flanagan endte med at spille over for sin tidligere holdkammerat, Raheem Sterling, som bestemt ikke er en populær mand på Anfield.

Liverpool-fødte Jon Flanagan fik Anfield til at bryde ud i jubel, da han satte en hård tackling ind på Raheem Sterling i onsdagens sejr over Manchester City.

Flanagan var tilbage i startopstillingen for Liverpool efter at have været ude i længere tid med mange skader og først nu for alvor er ved at komme op i omdrejninger.

Backen spillede i Liverpool successæson i 2013/14 venstreback under Brendan Rodgers, men i onsdags var han tilbage på sin favoritposition i højre side, men Nathaniel Clyne blev rykket over i modsatte side. 

Jürgen Klopp fortæller, at det var en tilfældighed, at Flanagan endte med at stå over for Sterling.

– Jeg vidste, at Flanno (Flanagan, red.) også kunne spille venstreback, men efter så lang tid ude ville jeg ikke have, at han skulle spille i modsatte side af han foretrækker. Så han blev højreback, og Clyne blev flyttet over i venstre, fortalte Klopp på dagens pressemøde.

– Det handlede ikke om, at jeg ville flytte Flanno over for Raheem Sterling og tage ham ud af kampen. Det var en ren tilfældighed, at det blev sådan. Det var ikke en taktisk vurdering fra min side.

Klopp tilføjede ydermere, at han allerede inden søndagens Capital One Cup-finale mod Manchester City havde besluttet, at Flanagan skulle spille onsdagens kamp, hvorfor det kun var et spørgsmål, om det skulle være Clyne eller Moreno, der blev ofret. Her røg Moreno ud, da han pådrog sig et slag i finalen.

Annonce