Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

1/10: Revser Liverpool-stjerne efter PSG-exit

Af Emil Plovgaard
12.03.2025 Kl. 18:11

Darwin Núnez ramte tirsdag aften et nyt lavpunkt i sin Liverpool-karriere.

Han brændte straffespark i straffesparkskonkurrencen mod Paris Saint-Germain på Anfield, og han blev således katalysatoren til, at klubben røg ud af Champions League på eget græs.

LÆS OGSÅ: Forhandler om Thomas Frank

Det er noget, der har ført til, at uruguayaneren har fået tildelt karakteren 1 ud af 10 i den franske sportspresse.

Núnez spillede en nøglerolle, da Liverpool snuppede sejren i Paris i det første opgør i sidste uge, da han lagde op til Harvey Elliotts afgørende mål på Parc des Princes.

Men selvom The Reds tog et mål i overskud med sig ind til kampen, udlignede gæsternes Ousmane Dembélé i første halvleg, og målet var i sidste ende årsag til, at kampen skulle trækkes helt ud i straffespark.

Her brændte både Núnez og Curtis Jones fra ellevemeterpletten, og så var det farvel og tak til Liverpool for denne gang.

Foto: Darren Staples / AFP

Det er det seneste lavpunkt i en forfærdelig sæson for Darwin Núnez.

Gennem sæsonen har den uruguayanske angriber brændt store chancer på tværs af samtlige turneringer.

Det har formentlig ikke gjort noget godt for selvtilliden, at Gianluigi Donnarumma tirsdag aften snuppede hans spark fra pletten.

To forskellige franske medier har tildelt Núnez karakteren 1 ud af 10.

Først er det Maxifoot, der giver ham bundkarakter med følgende begrundelse:

– Klodset i spillet, og uruguayaneren blev taget af Donnarumma under straffesparkskonkurrencen.

Også Homme du Match mener, at indsatsen fra Núnez kun var til 1 ud af 10.

– Núnez (1). Kom aldrig ind i kampen, hvor han konstant valgte den forkerte løsning. Hans brændte skud på mål afspejler hans indsats, skriver mediet.

Diogo Jota formåede heller ikke ligefrem at imponere, kan det læses i karakterbøgerne. Maxifoot giver ham 3,5 ud af 10 og Homme du Match 4 ud af 10.

Med tirsdagens præstation in mente, kan der snart ikke være nogen tvivl om, at Darwin Núnez til sommer må være fortid på Anfield for bestandig.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce