Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

‘100 procent’: Manchester United jagter Premier League-stjerne

Af Emil Plovgaard
21.05.2024 Kl. 13:31

I de seneste uger har Michael Olise fra Crystal Palace været sat i forbindelse med et skifte til Manchester United.

Og ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano er det med garanti en spiller, De Røde Djævle jagter i det kommende transfervindue.

– Manchester United har godkendt denne mulighed for at scoute ham. Spillerne er 100 procent godkendt internt.

– Problemet er, at der er konkurrence. Mange klubber er interesseret i Olise.

– De er endnu ikke begyndt på de fremskredne forhandlinger, lyder det fra Romano i et interview med The United Stand.

Manchester United har dog også andre områder af banen at tænke på.

Blandt andet har klubben brug for en ny midtstopper og angriber, ligesom en ny venstre back ligeledes kan blive en nødvendighed.

På midtbanen er der muligvis også plads til forbedring, såfremt Casemiro og/eller Christian Eriksen forlader klubben i det kommende transfervindue.

Læs også: Arne Slot er fast besluttet: Han bliver første Liverpool-signing

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce