Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

115 sigtelser: City med markant melding til Guardiola

Af Emil Plovgaard
22.05.2024 Kl. 18:35

Der bliver sået tvivl om fremtiden for Pep Guardiola, men indtil videre vil han blive trods al hurlumhej om de 115 sigtelser fra Premier League vedrørende økonomisk regelbrud.

Manchester City vandt søndag Premier League for fjerde sæson i træk, da klubben slog West Ham med 3-1.

The Sky Blues kan lørdag få en hjemlig double i hus, når det gælder Manchester United i FA Cup-finalen på Wembley.

De 115 sigtelser fra Premier League hænger dog fortsat over klubben som en mørk sky.

En pointstraf – og potentielt tvangsnedrykning – har været fremme som nogle af de konsekvenser, klubben kan se frem til.

Men så galt går det slet ikke.

Sådan lyder meldingen fra bestyrelsesformand Khaldoon Al-Mubarak, administrerende direktør Ferran Soriano og fodbolddirektør Txiki Begiristain, der alle har forsikret klubbens manager, Pep Guardiola, om at klubbens navn bliver renset, når høringen begynder senere på året.

Det skriver The Times.

Forholdet mellem Guardiola og Al-Mubrak har desuden aldrig været tættere.

Al-Mubarak spiste sammen med den spanske manager og trænerstaben aftenen inden returopgøret i kvartfinalen i Champions League, hvor man røg ud til Real Madrid.

Desuden taler Al-Mubarak efter hver kamp med Guardiola i et lokale lige ved siden af omklædningsrummet.

Guardiola er på vej mod sin niende sæson som manager for Manchester City efter sin ansættelse tilbage i juli 2016.

Efter sejren over West Ham, hentydede han dog kraftigt til, at et exit nærmer sig.

– Virkeligheden er, at jeg er tættere på at forlade klubben end at blive.

– Det er otte år, og det bliver snart ni. Lige nu er min fornemmelse, at jeg ønsker at være her i næste sæson.

– Vi har talt med klubben, og vi har tid til at tale i næste sæson, for jer nødt til at se spillere an også, om de følger mig, om de følger os.

– Jeg vil gerne blive i næste sæson. I løbet af sæsonen vil vi tale. Men efter otte, ni år … lød det fra Guardiola.

Mens Guardiola gerne vil blive, lader det til imidlertid til, at Erik ten Hag forlader Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce