Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

1,3 milliarder: Chelsea tager kontakt til stjerne

Af Emil Plovgaard
01.03.2025 Kl. 19:35

Chelsea er på udkig efter en kantspiller, efter at klubben i vinterens transfervindue ikke lykkedes med at lande en aftale med Manchester Uniteds Alejandro Garnacho.

Chelsea blev på et tidspunkt udråbt til potentielle titelbejlere, men siden tog formen noget af et dyk.

LÆS OGSÅ: Bayern-legende bekræfter: Afviste bud på 634 millioner

The Blues befinder sig nu på en femteplads, og en placering inden for top-fire synes opnåeligt, men så skal der også snart (flere) point på kontoen.

Selvom klubben endnu ikke ved, hvad det ender med af europæisk fodbold i den kommende sæson, er den ved at lægge planer for sommerens transfervindue.

Her har klubben blandt andet udset sig Rafael Leão fra AC Milan, som Chelsea nu formelt har taget kontakt til, skriver Calciomercato.

Indtil videre har den portugisiske kantspiller haft en særdeles skuffende sæson, og midt i al tumulten er der i stigende grad spekulationer om, at klubben går med overvejelser om at fyre nuværende cheftræner, Sergio Conceicao.

Leão og holdkammeraten Theo Hernandez har i særdeleshed været udråbt som nogle af synderne i forhold til det undervældende Milan-mandskab, eftersom deres præstationsniveauer har taget et lodret dyk nedad.

Til trods for, at præstationerne ikke har været noget værd at skrive hjem om i indeværende sæson, er Chelsea af den overbevisning, at 25-årige Leão fortsat kan blive en af verdens bedste.

Chelsea øjner en potentiel mulighed, men AC Milan henviser til den markante frikøbsklausul, som lyder på 1,3 milliarder kroner.

Den sløje sæson åbner dog muligvis op for, at Il Rossoneri må finde sig i en lavere pris.

Seneste nyt

Annonce
Annonce