Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

1,3 milliarder kroner: Gigantklub lander Osimhen og Neves

Af Emil Plovgaard
19.07.2024 Kl. 16:09

Både Victor Osimhen og João Neves har efter sigende givet grønt lys til at skifte til Paris Saint-Germain.

I portugisisk presse har det lydt, at Benfica har accepteret et bud på 522 millioner kroner på kometen Neves, der ad flere omgange er blevet rygtet til Premier League.

Læs også: BREAKING: Kasper Hjulmand lander nyt job

Også Osimhen er rygtet til Englands bedste række flere gange. Men den nigerianske angriber skifter efter alt at dømme til Paris Saint-Germain for omkring 746 millioner kroner.

Den samlede sum udgør dermed knap 1,3 milliarder kroner.

Kylian Mbappé forlod Paris Saint-Germain i slutningen af maj måned. Han er nu officielt på plads hos Real Madrid, hvor han har fået trøje nummer 9.

Lønkronerne, den franske hovedstadsklub nu sparer efter afskeden med Mbappé, bliver nu øjensynligt delt ud på flere store signings.

Artiklen fortsætter efter billedet …

João Neves tilslutter sig efter sigende også Paris Saint-Germain inden længe. Foto: IMAGO

Det forventede salg af Osimhen vil i øvrigt føre til, at Romelu Lukaku nu kan skifte til Napoli. En signing, som klubbens nye cheftræner, Antonio Conte, personligt selv har peget på.

PSG er på udkig efter en afløser for Mbappé, og de har som udgangspunkt ikke nogen problemer med det fortsat store prisskilt.

Klubber i Saudi-Arabien holder også nøje øje med Osimhens situation, men den 25-årige nigerianer har i sinde at blive på europæisk grund et stykke tid endnu.

Læs også: Rykker hurtigt: Spansk EM-stjerne kan blive fjerde signing hos United

Det er blevet til 76 mål og 18 oplæg i 133 kampe i Napoli-trøjen, siden Osimhen skiftede til klubben fra Lille i 2020.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce