Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

1,3 milliarder: Manchester City vil sprænge banken

Af Emil Plovgaard
27.12.2024 Kl. 21:11

Manchester City har tilsyneladende planer om at sprænge banken i det kommende transfervindue, der åbner onsdag.

Pep Guardiolas mandskab har manglet saft og kraft i indeværende sæson, hvor en alvorlig skade til Rodri har tæret hårdt på holdet.

LÆS OGSÅ: Appel afvist: Dani Olmo kan lande sensationelt skifte

Ifølge en ny melding fra det meget troværdige The Athletic befinder Manchester City sig i en sund position rent økonomisk forud for det kommende transfervindue.

Penge er ikke noget problem, kunne mediets troværdige journalist David Ornstein fortælle, ligesom Guardiola også åbent har fortalt om, at klubben kan komme til at foretage udskejelser i løbet af januar.

– Hvis vi kan, så er vi nødt til at hente spillere. Helt bestemt. Vi har problemer i bagkæden, i midten.

– Når det så er sagt, så ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske i transfervinduet. I vinterperioden er det ikke nemt, men alle er klar over det. Selv spillerne spørger, om vi snart kommer til at hente nye spillere, lød det forleden fra Guardiola.

Det antydes, at Manchester City vil bruge penge på den offensive midtbane, hvor 33-årige Kevin de Bruyne gennem mange år ellers har huseret. Parterne er angiveligt involveret i en kontraktstrid, og dette kan være belgierens sidste sæson i klubben.

Ifølge en ny melding fra Caught Offside har Manchester City udpeget hans langsigtede afløser, og i den forbindelse kan man smadre den nuværende transferrekord i Premier League.

Således overvejer Manchester City at gå efter Bayern Münchens tyske talisman Jamal Musiala.

Den offensive midtbanespiller er kun 21 år, men han har ikke desto mindre formået at etablere sig som superstjerne for både klub og land.

Det er blevet til 20 målbidrag i 22 optrædener i indeværende sæson, og ifølge førnævnte medie vurderes han af Bayern München til at være 1,3 milliarder kroner værd.

LÆS OGSÅ: Haaland rykker tættere på City-exit

Det vil langt overstige transferrekorden for signings til Premier League, hvis et sådant bud skulle blive en kendsgerning. Den rekord tilhører i øjeblikket Moises Caicedo, der skiftede fra Brighton til Chelsea for godt en milliard kroner i 2023.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce