15-årig kan få debut i United-kamp
En bare 15-årig spiller kan få sin seniordebut fredag aften, når Manchester United og Leicester mødes i FA Cuppens fjerde runde.
Leicester-manager Ruud van Nistelrooy har således bekræftet, at den unge kantspiller Jeremy Monga vil være med i truppen til kampen.
15-årige Jeremy Monga er en spiller, som man har rigtig, rigtig store forventninger til i Leicester. Samtidig er der dog også et fokus på ikke at lægge for stort et pres på midtbanespilleren.
Ikke desto mindre kan han stå over for sin seniordebut på en af de største scener i engelsk fodbold fredag aften. FA Cup-opgøret spilles nemlig på Old Trafford, der ventes at være helt fyldt til kampen.
Den 15-årige kantspiller har allerede spillet flere kampe for Leicesters U21-mandskab i Premier League 2 denne sæson. Her er det blevet til seks optrædener, hvor han har bidraget med både et mål og en assist.
Derudover har han også vist sit store talent frem i Premier League U18, hvor han er noteret for fire kampe med ét mål og tre assists til følge.
Jeremy Monga er en spiller fra Leicesters eget akademi, som klubben er meget stolt af. Han er dog ikke den eneste helt unge spiller, der kan komme i aktion mod De Røde Djævle.
Her er de største transfers i Premier League
Ruud van Nistelrooy har samtidig også fortalt, at den 16-årige Jake Evans vil være med i truppen mod Manchester United fredag aften.