Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

15 millioner: Storklub gik glip af billig Højlund-transfer

Af Emil Plovgaard
04.06.2024 Kl. 13:56

Rasmus Højlund blev sidste sommer solgt til Manchester United for 625 millioner kroner.

Det var Atalanta, der nød godt af den store fortjeneste.

Selv hentede klubben fra Bergamo nemlig den danske angriber 150 millioner kroner året inden.

I januar 2022 blev Højlund solgt fra F.C. København, der ikke kunne bruge ham. Den heldige vinder blev Sturm Graz fra Østrig.

Og det må ærgre ledelsen hos Anderlecht. For den belgiske storklub var nemlig nået til enighed med FCK om en pris på to millioner euro, 15 millioner kroner.

Det skriver den fransksprogede Bruxelles-avis La Dernière Heure.

‘Uinspirerende’: Kasper Hjulmand indkalder Premier League-spiller

Men der skal to til en tango, og Højlund kunne ikke se sig selv i den belgiske hovedstadsklub på grund af den store konkurrence i angrebet.

Det store talent Joshua Zirkzee indtog pladsen i angrebet sammen med Christian Kouamé.

Danskeren tvivlede derfor på, at hans fremtidige udvikling ville bevæge sig i en positiv retning, lyder det.

Supercomputer: Sådan klarer Danmark sig til EM

Siden valget gik på, om det skulle være Sturm Graz eller Anderlecht, er det gået over stok og sten for Højlund.

Han blev i den netop overståede sæson topscorer hos Manchester United i sin debutsæson for klubben med sine 16 mål på tværs af samtlige turneringer.

Dermed fik den tidligere Atalanta-angriber en fin personlig start på tilværelsen hos De Røde Djævle, omend billedet ser noget mere broget ud for klubben selv, der sluttede på en historisk dårlig ottendeplads i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce