Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

1,7 milliarder: Manchester United vil sælge Eriksen & Co.

Af Jeppe Augustsen
03.07.2024 Kl. 21:39

I mandags kunne Manchester United komme med en stor nyhed.

Her blev det annonceret, at De Røde Djævle havde indgået en aftale med Newcastle, der gør, at Dan Ashworth er den nye sportsdirektør på Old Trafford.

Dermed kan han officielt gå i gang med sit arbejde, og der venter ham et travlt transfervindue.

Det er tidligere blevet meldt, at Manchester United skal sælge godt ud, hvis de skal have penge til større investeringer – og det er også planen hos De Røde Djævle.

Daily Mirror beretter, at Manchester United ønsker at sælge følgende syv spillere; Casemiro, Victor Lindelöf, Harry Maguire, Christian Eriksen, Antony, Jadon Sancho og Mason Greenwood.

Ifølge avisen er drømmescenariet at sælge ovenstående for £200 millioner, der svarer til 1,7 milliarder kroner.

Det vil give Dan Ashworth et samlet transferbudget på £250 millioner, svarende til 2,2 milliarder kroner.

Christian Eriksen vil formentlig være den spiller, som klubben vil sælge for det mindste beløb, da han ankom på en fri transfer, mens de andre blev hentet for større beløb.

Flere spillere bliver rygtet til Old Trafford, men der skal altså sælges ud, før der skal være plads til dem.

Matthijs de Ligt rygtes i øjeblikket kraftigt til Manchester United, og det samme gør Joshua Zirkzee fra Bologna og Manuel Ugarte fra PSG.

Læs også: Romano: Han er den mest sandsynlige United-signing

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce