Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

187 millioner: United har modtaget bud fra storklub

Af Morten Bruun Jørgensen
24.08.2024 Kl. 13:03

187 millioner kroner.

Det er en pris, som den italienske storklub lige nu er villig til at betale for Scott McTominay, kan transferjournalisten Fabrizio Romano fortælle.

Fredag aften landede buddet hos Manchester United, men den engelske klub kræver en højere pris for at sælge McTominay i dette transfervindue.

Gennem hele sommeren har De Røde Djævle ønsket at få omtrent 224 millioner kroner for den skotske landsholdsspiller, og det bliver der holdt fast i.

Derfor skal Napoli også vende tilbage med et højere bud på McTominay, hvis Antonio Conte vil have den målfarlige midtbanespiller til klubben.

Læs også: Mason Greenwood i kontroversiel u-vending

Napoli har gennem et stykke tid vist heftig interesse i McTominay, men indtil videre har det altså ikke udmøntet sig i et tilfredstillende bud.

Meldingerne har hele sommeren også været, at Manchester United ikke har travlt med at sælge McTominay, som heller ikke selv er desperat for at forlade klubben, selvom han ikke får fast spilletid.

Den 27-årige midtbanespiller er kommet op gennem Manchester Uniteds akademi, og han har aldrig spillet for andre klubber.

I alt er det blevet til 254 kampe for Manchester United, som han i sidste sæson leverede syv scoringer for i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce