Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

194 millioner: Chelsea sælger englænder

Af Morten Bruun Jørgensen
28.06.2024 Kl. 18:56

Chelsea er godt i gang med at få styr på regnskabet for 2023/24-sæsonen.

Klubben har formentlig været nødt til at sælge spillere inden 30. juni for at undgå en eventuel pointstraf som følge af en overtrædelse af de økonomiske regler.

Nu ser det ud til at kunne lykkes for Chelsea.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har The Blues nemlig nu fået alt på plads med Ipswich Town angående et salg af Omari Hutchinson.

Midtbanespilleren vil indbringe 194 millioner kroner, og de transferkroner vil indgå i 2023/24-regnskabet.

Chelsea har ikke sikret sig en tilbagekøbsklausul, men der vil dog være en videresalgsklausul inkluderet i aftalen.

Den 20-årige englænder har i den forgangne sæson været udlejet til Ipswich, hvor han var en stor profil i klubbens oprykning til Premier League.

Nu får han så også lov til at spille i den bedste række den kommende sæson.

Hutchinson skiftede i sommeren 2022 til Chelsea fra Arsenal for et lille beløb, da hans kontrakt udløb med The Gunners. Derfor sikrer Chelsea sig en solid gevinst på det unge midtbanetalent.

Chelsea er desuden også på nippet til at sælge Ian Maatsen til Aston Villa for omkring 330 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce