Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

224 millioner: Liverpool forhører sig om midtstopper

Af Emil Plovgaard
19.06.2024 Kl. 09:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool har forhørt sig om muligheden for at hente italienske Riccardo Calafiori fra Bologna

Det skriver det normalt velinformerede medie The Athletic.

Newcastle, Brighton og West Ham er i samme båd, og tidligere har både Tottenham og Bayer Leverkusen været meldt interesseret i stopperen.

Calafiori har tiltrukket sig opmærksomhed efter sin debut ved en EM-slutrunde forleden.

Det hævdes dog, at Juventus må være favorit til at lande en aftale med Calafiori, idet klubbens nye cheftræner er Thiago Motta, som i den forgangne sæson havde Calafiori på holdkortet hos Bologna.

Calafiori har ikke altid været midtstopper. Da Bologna i 2023 hentede ham hos den schweiziske storklub Basel, var han back.

Men det ændrede sig fra første dag i Serie A-klubben.

– Skiftet fra back til midtstopper skete ud af nød. Fra første dag i Bologna, talte jeg med Thiago Motta, og han fortalte mig øjeblikkeligt, at de så mig som en midtstopper, har Calafiori tidligere fortalt til det italienske fodboldforbunds hjemmeside.

Juventus har allerede landet en aftale med Calafiori angående de personlige betingelser i en aftale.

– Thiago Motta og Riccardo Calafiori er allerede enige om de personlige betingelser med Juventus, men mellem Juventus og Bologna er situationen kompliceret.

– Først og fremmest er Bologna ikke glade for den måde, Motta skiftede til Juventus på. Så situationen er ret spændstig mellem de to klubber.

– Dernæst også fordi, Bologna mener, at hvis de kan beholde spilleren efter en fantastisk sæson i Serie A og nu også til EM-slutrunden, så kan man sælge ham til udlandet for flere penge, fortalte den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano til Playback.

Tilbage i april kunne Tuttomercato fortælle, at Calafiori vurderes til 224 millioner kroner.

Liverpool er desuden tæt på en anden signing, da man er i gang med at sikre sig en spiller fra en anden Premier League-klub.

Tidligere på ugen fik Liverpool afvist et bud på 373 millioner kroner.

Senesete nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce