Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

224 millioner: Liverpool har budt på EM-komet

Af Emil Plovgaard
19.07.2024 Kl. 16:46

Liverpool har efter sigende budt på en spiller, der leverede en imponerende indsats ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland.

Interessen er skudt i vejret som følge heraf.

Læs også: Rygtes til Real Madrid: Nu skal Alexander-Arnold til samtale

Der er tale om den 24-årige tyrker Baris Alper Yilmaz, der til daglig er på kontrakt hos Galatasaray.

Ifølge mediet Ajanspor skulle Liverpool have afgivet et bud på 30 millioner euro, svarende til 224 millioner kroner, på Yilmaz.

Den engelske storklub skulle efter sigende være i løbende kontakt med de tyrkiske mestre, men der er endnu ingen forlydender om, hvorvidt buddet er blevet accepteret.

Liverpools interesse i Yilmaz, der opererer på den højre kant, er blevet forstærket som følge af, at spilleren selv befinder sig i Englands hovedstad, London, i øjeblikket.

Der er dog ingen beretninger om, at han skulle have planlagt samtaler med The Reds, og det kan meget vel være et tilfælde, at det lige netop er London, der er destinationen for hans ferie denne sommer.

Galatasaray kræver selv omkring 224 millioner kroner for 24-årige Yilmaz, har det tidligere været rapporteret.

Tidligere på måneden skrev et andet tyrkisk medie, nemlig Milliyet, at den tyrkiske storklub gerne vil udnytte, at Yilmaz har gjort det godt ved EM.

Foruden Liverpool, skulle Manchester United og Tottenham angiveligt også vise interesse for tyrkeren.

Arne Slot har endnu sin første signing til gode som Liverpool-manager, og det kan vidne om, at hollænderen har overtaget en slagkraftig trup, eller bare det faktum, at EM-slutrunden først skulle slutte, før der kunne ske noget på transferfronten rundt om i verdenen.

Læs også: To årsager: Derfor droppede Liverpool Leny Yoro

Offensivspilleren har kontraktudløb hos Galatasaray i sommeren 2027.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce