Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

224 millioner: To Premier League-klubber kigger på Lindstrøm

Af Emil Plovgaard
15.07.2024 Kl. 15:53

Jesper Lindstrøm sættes i forbindelse med et skifte væk fra Napoli denne sommer.

Den danske offensivspiller har ikke haft den ønskede succes i det sydlige Italien, men denne sommer kan altså resultere i et større skifte til Premier League.

Først meldte Everton sig på banen, kunne den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano afsløre.

– Everton har indledt forhandlinger med Napoli om at hente Jesper Lindstrøm, da en kantspiller er deres næste store transfermål.

– Forhandlingerne er undervejs. Napoli er klar til at sælge, hvis der kommer et godt bud. Everton er i gang, lød det fra Romano.

Men det er ikke kun Everton, der er ude efter Lindstrøm. Også Aston Villa lurer på danskeren.

Lokalmediet CalcioNapoli24 beretter om interessen, mens også Il Mattino dækker historien.

24-årige Jesper Lindstrøm forlod Brøndby til fordel for Eintracht Frankfurt i 2021, og sidste sommer endte det så i et stort skifte til Napoli.

Italienerne erhvervede ham for 225 millioner kroner, og nu er de altså klar til at sælge ham igen. Tilsyneladende til den samme sum.

Lindstrøm var angiveligt også på blokken i Liverpool, inden han skiftede til Napoli. Sidste efterår forklarede danskeren, hvorfor han valgte The Reds fra.

– Jeg er Liverpool-fan, så det kunne da være en sindssyg fed oplevelse at spille der. Men hvis jeg ikke ville komme til at spille i Liverpool, så kunne jeg jo lige så godt sidde og se dem i fjernsynet, mens jeg spillede for en anden klub. Man skal være realistisk, når man vælger klub, lød det fra Lindstrøm.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce