Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wow: 250 mister jobbet hos Manchester United

Af Emil Plovgaard
03.07.2024 Kl. 14:16

Fodboldverdenen er nådesløs. Det må mange medarbejdere hos Manchester United nu sande.

Helt konkret er der tale om, at 250 medarbejdere nu kan se frem til en opsigelse i klubben.

Det skriver det troværdige medie The Athletic.

Opsigelserne kommer i kølvandet på, at Sir Jim Ratcliffe har overtaget omkring en fjerdedel af klubben, men samtidig har fået hele ansvaret for de fodboldmæssige anliggender.

Medarbejderne hos Manchester United har fået meddelelsen om de ventede fyringer denne onsdag.

Ratcliffe har i sinde at bringe omkostningerne ned, og derfor skærer han i antallet af personale.

Antallet af medarbejdere hos Manchester United lød pr. 30. juni 2023 på 1.112. En stigning fra de 983 medarbejdere, der var ansat i klubben i 2021.

Tidligere på året lød det, at flere medarbejdere hos Manchester United havde fået et tilbud om frivillig opsigelse. Her ville medarbejderne kunne se frem til at modtage den årlige bonus, men kun få tog imod tilbuddet, skriver The Athletic.

Derfor skal der nu opsiges et stort antal medarbejdere.

Andetsteds forlyder det, at De Røde Djævle nu er tæt på at sikre sig sommerens første signing.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce