Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

261 millioner: Liverpool vil hente Barcelona-stjerne

Af Alexander Walther Petersen
05.02.2025 Kl. 22:02

Liverpool hentede ikke én eneste spiller i det transfervindue, der smækkede i for efterhånden to dage siden.

Meldingerne går dog på, at Merseyside-klubben er klar til at sprænge banken til sommer, hvor flere profiler er på radaren. Liverpool mangler flere spillere, der kan være med til at effektuere et generationsskifte på holdet. Derudover er der flere positioner hos The Reds, hvor der generelt mangler bredde.

LÆS OGSÅ: Næste indkøb på plads: Arne Slot giver grønt lys til stor signing

Derfor har Arne Slot og den sportslige ledelse nu rettet kikkerten mod den catalanske hovedstad. Her huserer en hollandsk landsholdsspiller, der meget vel kan se frem til at få en hollandsk cheftræner i fremtiden.

Ifølge CaughtOffside har Liverpool nemlig erklæret sin interesse i at handle i FC Barcelona.

Her skulle den 27-årige Frenkie de Jong være én af de spillere, som Arne Slot gerne vil bringe til Anfield til sommer.

Det forlyder, at hvis han ikke underskriver en ny kontrakt i Barcelona, kan han være tilgængelig for en regulær scoop-pris, nemlig 35 millioner euro. Det svarer til 261 millioner kroner.

Frenkie de Jong har i flere sæsoner haft en stor rolle hos Blaugrana, men startpladsen på holdet har periodevis været langt væk for midtbanespilleren. Han er dog fortsat en værdifuld skikkelse, der løbende har sikret sig mere spilletid for Hansi Flicks mandskab.

Det store problem er sådan set bare, at hans kontraktsituation er ret så tumultarisk.

FC Barcelona har ved flere lejligheder forsøgt at overbevise de Jong, om at underskrive en ny aftale. Men i og med, at det vil resultere i en betydelig lønnedgang, er forhandlingerne gået i stå. Et af de største problemer for FC Barcelona er nemlig, at de ikke har råd til høje lønninger, da de har en ekstremt presset økonomi.

Det kan ende med at blive Liverpools chance for at få fingrene i den hollandske landsholdsspiller.

Frenkie de Jong har kontrakt med den catalanske storklub frem til 2026, hvorfor La Liga-klubben snart må tage affære, hvis de vil holde på midtbanetalismanen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce