Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

261 millioner: Storklub afviser United-bud

Af Emil Plovgaard
22.07.2024 Kl. 13:19

Manchester United har brændt sig varm på Bayern Münchens hollandske forsvarsprofil Matthijs de Ligt.

United og spilleren selv er angiveligt nået til enighed om de personlige betingelser.

Læs også: Raphaël Varane har fremtiden på plads

Nu skal en aftale på plads mellem klubberne, såfremt en transfer skal blive en realitet.

Det seneste bud fra Manchester United lyder på i alt 261 millioner kroner, når man medregner bonusserne, som udgør omtrent 37 millioner kroner. Det er dog et bud, som Bayern München har afvist, skriver den tyske avis Bild.

I stedet forestiller Die Roten sig, at man kan få omkring 373 millioner kroner for De Ligt.

Bayerns ærespræsident, Uli Hoeness, har for nylig lagt pres på bestyrelsesmedlem Max Eberl og sportsdirektør Christoph Freund.

Der skal sælges, før den tyske storklub kan købe.

– Ingen spillere vil komme til, hvis en, to eller tre spillere ikke forlader os først. For nu har vi yderligere tre spillere, der koster i omegnen af 933 millioner kroner. 933 millioner kroner!

– Og teoretisk set, hvis ingen forlader os nu, så er vi snart i stand til at køre til kampe i en dobbeltdækker.

– Max og Christoph ved fuldt ud fra nu af, at nye spillere kun kan skifte til FC Bayern, såfremt en eller to prominente navne er fortid inden da.

– FC Bayern spilder ikke penge, lød det fra Hoeness ifølge Bild.

Læs også: Storklub vil hente frustreret United-stjerne

Bayern München sætter denne mandag kurs mod den traditionsrige træningslejr i Rottach-Egern ved smukke Tegernsee.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce