Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

262 millioner: Nyt bud på Joachim Andersen

Af Emil Plovgaard
13.08.2024 Kl. 17:20

Fulham har afgivet et forbedret bud på danske Joachim Andersen, der er på kontrakt hos Crystal Palace.

Sådan lyder meldingen tirsdag fra det troværdige medie The Athletic.

Læs også: Stjerne siger ‘ja’ til Liverpool

Det nye bud vil – hvis bonusser indfries – nå op på en overgangssum på 30 millioner pund, svarende til 262 millioner kroner, skriver mediet.

Det første bud lød på 175 millioner kroner, og dermed har Fulham oppet sig gevaldigt.

Man nærmer sig tilmed også Crystal Palaces priskrav på 350 millioner kroner.

Andersen var udlejet til Fulham i løbet af 2020/21-sæsonen, hvor det blev til 31 optrædener på tværs af samtlige turneringer. Han kunne dog ikke forhindre klubben i at rykke ned fra Premier League.

Den efterfølgende sommer skiftede han til Crystal Palace fra Lyon for omkring 164 millioner kroner.

Det er siden blevet til 112 optrædener for klubben fra det sydlige London.

Crystal Palace vil efter sigende kræve i omegnen af £40 millioner for danskeren, der svarer til 350 millioner kroner.

Fulham-manager, Marco Silva, er på udkig efter en eller flere defensive forstærkninger efter Tosin Adarabioyos skifte til Chelsea i starten af sommeren.

Udover Joachim Andersen har Fulham også Diego Carlos på radaren, og det kan altså ikke udelukkes, at både Joachim Andersen og Diego Carlos bliver hentet til Craven Cottage.

Læs også: Brutale Thierry Henry: Én spiller blev nægtet OL-medalje

Fulham har tidligere på sommeren måttet vinke farvel til amerikanske Tim Ream, der skiftede tilbage til USA, hvor Charlotte FC udstyrede ham med en kontrakt, mens midtstopperen Jorge Cuenca har tilsluttet sig Villarreal for omkring 47 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce