Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

2,7 milliarder: Arsenal kan gå transferamok

Af Emil Plovgaard
11.07.2024 Kl. 20:13

Det har været lige ved og næsten for Arsenal i de foregående to sæsoner.

Nu er Mikel Artetas mandskab på jagt efter det første mesterskab siden 2004.

Derfor skal der et godt transfervindue i stand, hvor klubben er på vej mod sin første sommersigning.

Et godt transfervindue kan blandt andet blive hjulpet på vej af salg af akademispillere. På det seneste er Emile Smith Rowe, Eddie Nketiah og Reiss Nelson alle sat i forbindelse med exit.

Ifølge fodboldøkonom Kieran Maguire kan et salg af blot to af disse spillere sørge for, at The Gunners må handle ind for 2,7 milliarder kroner.

– Fans glemmer ofte, hvis resultaterne er gode, så det eneste problem er identitet, hvis resultaterne svigter.

– Jeg tænker, at dette kan være i interesserne af alle tre parter. Disse tre spillere er gode, men de er ikke sikre på førsteholdsfodbold på Emirates, så nu har de chancen for at spille fodbold andetsteds.

– Hvis man sælger to af dem til 266 millioner kroner hver, så er det 532 millioner kroner i ren fortjeneste, for salget fratrækkes bogføringsværdien ved registrering, og den er på nul, fordi de kommer fra akademiet.

– Fra et købsmæssigt perspektiv; hvis man henter spillere på femårige kontrakter, så vil salg på 532 millioner kroner tillade, at der bliver købt ind for 2,7 milliarder kroner.

– Her ignorerer man naturligvis udgifter til løn, som man naturligvis også skal tænke ind i det, hvis man for eksempel har fem spillere, der skifter til klubben og kun to, der ryger ud, siger Maguire til TBR Football.

Sidste sommer brugte Arsenal 1,8 milliarder kroner, hvor man blandt andre hentede Declan Rice og Kai Havertz.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce