Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

300 millioner: Manchester City sælger til Saudi Arabien

Af Morten Bruun Jørgensen
22.08.2024 Kl. 14:00

Manchester City er millimeter fra at sælge den portugisiske landsholdsspiller João Cancelo til Saudi Arabien.

Sådan lyder meldingen fra den portugisiske avis A Bola torsdag formiddag.

Manchester City er blevet enig med Al-Hilal om at sende João Cancelo til Saudi Arabien for omkring 300 millioner kroner.

Forventningen er, at Cancelo ankommer til Riyad på lørdag, hvorefter han skriver under på en treårig kontrakt til en samlet værdi af 522 millioner kroner. Det svarer til en årsløn på 174 millioner kroner.

30-årige Cancelo skiftede til Manchester City for fem år siden, men han har ikke spillet en kamp for klubben siden januar 2023.

Læs også: De skal kommentere kampene i 2. runde

Efterfølgende har Cancelo været udlejet til både Bayern München og Barcelona efter at være raget uklar med Pep Guardiola.

Barcelona ville ifølge det portugisiske medie gerne have hentet Cancelo til klubben på permanent vis, men den spanske storklub havde ikke råd til at købe ham.

Hos Manchester City nåede Cancelo at spille 154 kampe, hvor han lavede ni mål og 21 assists.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce