Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

308 millioner: Newcastle lander endnu et salg

Af Emil Plovgaard
30.06.2024 Kl. 10:21

Det er ikke kun Yankuba Minteh, som Newcastle har held med at sælge.

Også Elliott Anderson forlader nu klubben. Han skifter nemlig til Nottingham Forest.

Og modsat tidligere spekulationer herom, involverer aftalen ikke en spiller den anden vej i form af Anthony Elanga. Der er derfor ikke tale om en byttehandel, men rent og skært salg.

Og det er netop, hvad Newcastle har brug for, mens deadline om at undgå PSR-overtrædelser nærmer sig.

Ifølge Keith Downie, der er reporter på Sky Sports, modtager Newcastle i omegnen af 308 millioner kroner for Anderson.

– Selvom han ikke ønskede at forlade sin barndomsklub, var de personlige betingelser attraktive for Anderson, og han ved, at Forest er en etableret Premier League-klub, skriver Downie.

Det tyder på, at der generelt er en modvilje mod salget, som Newcastle med andre ord er tvunget ud i.

– Newcastle har følt, at de ikke har været efterladt med noget andet valg, end at sælge Anderson på trods af, at Eddie Howe elsker den 21-årige spiller.

– Sidste udvej er et pointfradrag, som man ønsker at undgå, lyder det videre fra Downie.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce