Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

3,1 millioner om ugen: Stjerne kræver kongeløn i United

Af Alexander Walther Petersen
10.04.2025 Kl. 07:58

Manchester United jagter en ny førsteangriber, men det kommer til at blive en ekstremt dyr fornøjelse, hvis deres drømmetransfer skal realiseres.

Annonce

Det meddeler GiveMeSport.

Hverken Rasmus Højlund eller Joshua Zirkzee har leveret varen for den engelske storklub. I denne Premier League-sæson har spydspidserne blot scoret seks gange i alt – og det er den samlede måltotal.

Tidligere på året var Rasmus Højlund desuden inde i en kæmpe scoringskrise, der endte med 22 timer og 19 minutter uden at finde vejen til nettet.

Derfor skal der nye kræfter til Old Trafford, hvor flere store angribernavne fra Europa har været på radaren.

Drømmeangriberen tørner i øjeblikket ud for tyrkiske Galatasaray, mens han er ejet af Napoli. Det drejer sig om nigerianske Victor Osimhen.

United har gjort den målfarlige angriber til deres primære transfermål, mens Liam Delap, Jonathan David, Matheus Cunha og Viktor Gyökeres også figurerer på ønskelisten.

Victor Osimhen står noteret for 28 mål i 32 kampe for Galatasaray i denne sæson, hvorfor frontløberen i den grad har bevist sine kvaliteter foran mål.

Problemet er blot, at han forlanger en ugeløn på svimlende 3,1 millioner kroner og det kan ende med at blive et problem De Røde Djævle, skriver GiveMeSport.

United tørner sammen med franske Lyon torsdag aften i den første kvartfinale i Europa League. Her har De Røde Djævle desuden én af deres bedste spillere tilbage i truppen.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce