Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

336 millioner kroner: United klar til at sikre januarsigning

Af Emil Plovgaard
23.10.2024 Kl. 11:01

Tidligere på året lød det, at Manchester United havde kig på Franco Mastantuono fra River Plate.

Det er en melding, der nu bekræftes af journalist hos ESPN Argentina, Jorge Baravalle.

Læs også: ‘Pengene er der’: Liverpool kan lande stor transfer

De Røde Djævle har holdt nøje med den 17-årige offensivspiller fra den argentinske storklub.

Mastantuono er et produkt af River Plates eget ungdomsakademi, og tidligere på året blev han permanent rykket op på klubbens førstehold. Siden er det blevet til i alt 34 optrædener på tværs af samtlige turneringer med fire mål og to oplæg til følge.

Hans præstationer har gjort, at en række europæiske storklubber har taget notits af hans udvikling, heriblandt Manchester United.

I adskillige år har klubben fra Old Trafford fulgt med i, hvordan det går med den argentinske U20-landsholdsspiller. Allerede da han tørnede ud på klubbens akademi, sendte klubben folk ud til træninger og kampe.

Manchester United siges at være meget tilfredse med, hvordan det er gået Mastantuono, nu hvor han har taget et skridt op.

Derfor kan en signing i det kommende transfervindue til januar, være aktuel. 

Mastantuono har en frikøbsklausul på 336 millioner kroner i sin kontrakt med River Plate, og det er nok tvivlsomt, at den argentinske storklub lader den 17-årige forlade klubben for lavere end det beløb.

Læs også: Gammel fejde kan spænde ben for Xavi som United-manager

Han bliver dog ikke 18 år før august næste år, så et skifte må lade vente på sig frem til da.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce