Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

348 millioner: Brighton aktiverer frikøbsklausul

Af Morten Jørgensen
15.08.2024 Kl. 09:22

Brighton har allerede hentet seks spillere til klubben denne sommer, men det stopper ikke her.

For Premier League-klubben har nu aktiveret frikøbsklausulen på 348 millioner kroner, som det koster at købe Georginio Rutter ud af kontrakten med Leeds.

Sådan lyder meldingen fra The Athletic i dag.

Tidligere har Brighton fået afvist to bud på den franske angriber, og klubben så derfor ikke nogen anden udvej end at betale frikøbsklausulen. 

Hvorvidt skiftet nu bliver en realitet er derfor op til den 22-årige Rutter, som har fire år tilbage af sin nuværende aftale med Leeds. 

Følg Transfer Live gennem de sidste to uger af transfervinduet

Så sent som onsdag aften var han i aktion for Championship-klubben i et skuffende nederlag på 3-0 i Carabao Cuppen mod Middlesbrough. 

Leeds købte den talentfulde angriber i Hoffenheim tilbage i januar 2023. Dengang var han Leeds’ dyreste indkøb nogensinde, og prisen kan ende med at løbe i 305 millioner. 

Derfor kan Leeds også ende med kun at få en ganske lille profit på Rutter, som i sine 66 kampe for klubben har lavet otte mål og 18 assists. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce