
37,1 km/t: Han kan slå den hurtigste i Premier League
Crystal Palaces forsvarsprofil Maxence Lacroix indrømmer, at han er stor fan af Tottenham Hotspur-stjernen Micky van de Ven, der har fået målt sin tophastighed i Premier League til svimlende 37,1 km/t.
Maxence Lacroix og Micky van de Ven kender hinanden rigtig godt fra deres fælles tid i Wolfsburg, hvor de begge spillede inden turen gik til Premier League. Både franskmanden og hollænderen er vanvittigt eksplosive og absurd hurtige.
LÆS OGSÅ: Chokskifte: Fra engelsk topfodbold til tredjebedste danske række
Men hvis de to forsvarsspillere skulle duellere i et regulært kapløb, mener franskmanden, at han kunne udradere sin tidligere holdkammerat fra Bundesliga-klubben Wolfsburg. Det siger Lacroix til talkSPORT.
– Micky er et rigtig stort talent og en dygtig spiller. 100 meter? Det er et langt løb. Han er hurtig, men jeg tror, jeg kan slå ham, siger Lacroix således.
Det er til trods for at Spurs-stjernen har sat rekord i indeværende Premier League-sæson, hvor han noterer sig som den hurtigste af alle med en topfart på 37,1 km/t.
Der er dog markant forskel på en traditionel 100 meter sprint og en 20-30 meter sprint på græstæppet.
Micky van de Ven er et ordentligt skur, hvorfor man kunne antage, at det ville være svært for den hollandske landsholdsspiller at bevare sin tophastighed over en længere periode. Men når det kommer til de kortere distancer, burde det ikke spille den store rolle.
LÆS OGSÅ: Antony skaber overskrifter
Premier League-profilerne er næsten lige hurtige
Ved at jævnføre de stats, som EA FC 25 (tidligere kendt som FIFA) giver de to spillere, er der heller ikke meget til forskel. Lacroix og van de Ven har ifølge konsolspillet en samlet fart på 88 (ud af 100), men accelerationen er forskellige.
Her er franskmanden ratet til 82, mens hollænderen noterer sig for 81. Til gengæld er Spurs-spilleren rated 93 i topfart, hvilket er én mere end Crystal Palace-profilen.
Dermed er det svært at lave den helt forkromede konklusion, men mon ikke Micky van de Ven glæder sig over, at hans Ultimate Team-kort er 82 samlet – mod Lacroixs 76-ratede kort.