Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

373 millioner: Stort Liverpool-bud afvist

Af Emil Plovgaard
17.06.2024 Kl. 09:15

448 millioner kroner. Dét koster Leny Yoro fra Lille, og dermed er buddet fra Liverpool ikke nok.

The Reds har nemlig budt 373 millioner kroner, og derfor er buddet såmænd også blevet afvist.

Det beretter den store spanske sportsavis Mundo Deportivo.

18-årige Yoro er et af de varmeste navne i Fodboldeuropa lige nu, og foruden Liverpool, lurer Manchester United og Real Madrid også på franskmanden.

I 2023/24-sæsonen blev det til 44 optrædener for Yoro med tre mål til følge, idet Lille sluttede som nummer fire i Ligue 1 og kvalificerede sig til Champions League.

Liverpool er på markedet efter en ny centerback denne sommer, da Joël Matip har forladt Anfield ved kontraktudløb, mens klubbens anfører, Virgil van Dijk, blot har et år tilbage af sin kontrakt.

Ibrahima Konaté har døjet en del med skader i løbet af sine tre år hos Liverpool, mens Joe Gomez primært opererede som back i den forgangne sæson.

Jarell Quansah fik sit gennembrud i 2023/24-sæsonen, men som bare 21-årig er han fortsat ved at lære sit håndværk til fulde.

I mellemtiden forlyder det, at Liverpools rivaler fra Manchester Citys manager, Pep Guardiola, kan være på vej til at sikre sig en fed kontrakt på luksuriøse betingelser.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce