389 millioner: United i risiko for stort tab
Casemiro kan forlade Manchester United til sommer.
Det har det lydt i flere beretninger, og et skifte til Saudi-Arabien synes aktuelt.
Selv pønser De Røde Djævle på at frigøre lønkroner i transfervinduet til sommer, lyder det fra transferjournalisten Ben Jacobs.
– Både Al-Nassr og Al-Hilal har kigget på Casemiro tidligere.
– Prioriteten er for de centraliserede saudiske mæglere at se, om man kan overbevise Casemiro om at skifte derned, og han er et aktivt transfermål på dette tidspunkt.
– Vi må vente og se, om der sker noget i processen. Jeg tror ikke, det vil være noget problem at blive enige med Manchester United om en overgangssum, for jeg tror, deres prioritet er at frigøre lønkroner, og det kan faktisk tillade Saudi, på trods af, at han er på en god kontrakt, at få ham til et lavere beløb, end der tidligere er blevet spekuleret i.
– Det ville være overraskende, hvis Casemiro, for eksempel, skiftede for mere end 30 millioner euro (223 millioner kroner), taget hans alder og kontraktlængde i betragtning.
– Jeg tror, Saudi vil kigge på ikke at betale mere end det, og de kan sandsynligvis tilbyde en smule mindre end det, fordi de ved, at Manchester United er åbne over for bud, og de skal sandsynligvis slå Manchester Uniteds løn, lyder det fra Jacobs til GiveMeSport.
Skulle det lykkes en klub fra Saudi-Arabien at hente Casemiro til 223 millioner kroner, vil Manchester United imidlertid have mistet 389 millioner kroner på brasilianeren, som skiftede til klubben i sommeren 2022.
Læs også: Mbappé afviste milliardkontrakt