391 millioner: Nu tager Arsenal kontakt til stjerne
Det er ikke alle spillere, der slår igennem, når de først prøver sig af i Premier League. Således heller ikke hos Arsenal.
Men det var også tilfældet for Moise Kean, da han i en stund huserede hos Everton, som han skiftede til i 2019.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen aktuel hos storklub
Det blev blot til fire mål i 39 optrædener for The Toffees, og det endte med, at han forlod klubben på en permanent aftale i sommeren 2023.
25-årige Moise Kean er nu aktuel for Fiorentina, hvor han har haft gang i en vanvittig sæson. I skrivende stund er han noteret for 20 mål i denne Serie A-sæson.
Det er noget, der har tiltrukket sig opmærksomhed fra andre klubber, heriblandt Arsenal, der nu har taget kontakt til spillerens bagland.
Det erfarer det store italienske medie TuttoMercatoWeb.
Det menes, at Kean har en frikøbsklausul på 391 millioner kroner i sin kontrakt med Fiorentina, og det er ikke kun Arsenal, der viser interesse for den snu målræv.
Således er også Newcastle og West Ham på banen for at hente Kean, der nu er blevet udtaget til det italienske A-landshold som følge af sine glimrende præstationer for La Viola.
Også de to klubber har initieret kontakt for Kean, hvis kontrakt først udløber om fire år.
Dermed står Fiorentina i en stærk forhandlingsposition for Kean, hvis klubberne ikke blot aktiverer hans frikøbsklausul, der vil efterlade klubben fra Firenze uden nogen som helst indflydelse.