Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

400 millioner i løn: Ivan Toney tilbudt lukrativ kontrakt

Af Emil Plovgaard
14.08.2024 Kl. 16:00

Saudi-Arabien har endnu en gang meldt sig på banen i løbet af sommerens transfervindue, og det kan nu også få betydning for Brentfords Ivan Toney.

Ifølge det franske medie Foot Mercato forsøger Al-Ahli ihærdigt at lande en aftale med den 28-årige Toney.

Læs også: 489 millioner: Big Six-klub har budt på João Félix

For at overbevise ham har man tilbudt ham en kontrakt, der vil sikre ham 134 millioner kroner om året, de næste tre år.

Det bliver til godt 400 millioner kroner.

Den helt store stjerne fra Brentford bliver også sat i forbindelse med Arsenal og Chelsea denne sommer. Tidligere har han også været rygtet til Tottenham, som dog har besluttet sig for at hente Dominic Solanke fra Bournemouth i en rekordtransfer i stedet.

Ivan Toney har under et år tilbage af sin kontrakt og vil angiveligt ikke forlænge med Brentford.

Tidligere har der været meldinger om, at Brentford vil kræve omkring 350-400 millioner kroner, hvis de skal slippe Ivan Toney, selvom de kan risikere at miste ham gratis næste sommer.

Thomas Frank har desuden tidligere onsdag udtalt sig om mulighederne for, at Ivan Toney bliver i London denne sommer.

– Der har været megen snak om Ivan i mange år, særligt i de sidste seks måneder, om hvorvidt han ville forlade os denne sommer.

– Indtil videre er han stadig Brentford-spiller. Det kommer tættere og tættere på, at han også forbliver Brentford-spiller.

– Jeg bliver mere og mere begejstret, for han er en topspiller, og jeg elsker at arbejde sammen med Ivan. Vi har et fantastisk forhold.

– Det er det, jeg tænker. Han er også Brentford-spiller efter 1. september, lyder det fra Thomas Frank til Sky Sports.

Læs også: 524 millioner: United klar med bud på Premier League-profil

Det forlyder dog, at der kan ske noget sent i transfervinduet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce