Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

453 millioner: Liverpool tæt på ny signing

Af Emil Plovgaard
10.08.2024 Kl. 10:07

Efter nye forhandlinger føler Liverpool nu sig sikre på at overbevise Martin Zubimendi fra Real Sociedad.

Sådan lyder den seneste melding fra mediet Football Insider.

Læs også: Liverpool vil kapre stor United-transfer

Forhandlinger med Real Sociedad er fortsat i gang, eftersom The Reds forsøger at presse prisen ned.

Prisen, der i udgangspunkt lyder på 453 millioner, da dette er Zubimendis frikøbsklausul, skal indfries, men Liverpool pønser på en aftale, der vil være lig med en anden struktur i aftalen, således den afdrages over flere år i stedet for i ét hug.

Kilder fortæller til førnævnte medie, at Real Sociedad helst ikke vil af med Zubimendi, der er en af de største stjerner på holdet, hvis ikke den største.

Zubimendi, der var en del af den spanske trup, som vandt EM i Tyskland, har tidligere tiltrukket sig interesse fra Manchester United og Arsenal, men i flere omgange har han fortalt, at han ikke ville væk.

Zubimendi har været i Real Sociedad hele sin karriere, ligesom han er et produkt af klubbens eget ungdomsakademi.

I alt er det blevet til 188 førsteholdsoptrædener for barndomsklubben, men Liverpool føler sig altså overbeviste om, at han kan blive en vigtig brik på holdet under den nye Liverpool-boss Arne Slot.

Indtil videre har det været et stille transfervindue for Liverpool, der endnu ikke har præsenteret tilgange denne sommer, men med mindre end en måned til deadline i transfervinduet, er det tid til at rykke.

Læs også: Rekordsigning har skrevet under med Tottenham

Ryan Gravenberch og Dominik Szoboszlai er begge blevet benyttet som 6’er i forbindelse med forberedelserne frem mod den kommende sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce