Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hag afviser kritik fra Cristiano Ronaldo

Af Emil Plovgaard
12.09.2024 Kl. 19:46

Cristiano Ronaldo var for nylig ude med kritik af Manchester Uniteds nuværende manager, Erik ten Hag.

De to store personaer kunne ikke enes på Old Trafford, og det gik ud over Cristiano Ronaldo, der fik ophævet sin kontrakt i det sene efterår 2022.

Læs også: Trist nyt om Rasmus Højlund

Cristiano Ronaldo har siden langet ud efter Ten Hag, som han mener, ikke spiller med den nødvendige optimisme, som en storklub som Manchester United har brug for.

– Han siger, at de ikke kan kæmpe med om at vinde ligaen og Champions League. Som Manchester United-manager kan man ikke sige sådan noget.

– Man skal gå efter det. Man skal tænke, at måske har vi ikke potentialet, men det kan man ikke sige. I stedet skal man sige, at man vil forsøge, lød det for nylig fra Cristiano Ronaldo ifølge The Telegraph.

Torsdag forklarede Ten Hag sig så.

– Han siger, at Manchester United ikke kan vinde Premier League.

– Det siger han, hvis man læser artiklen grundigt.

– Han er langt væk, i Saudi-Arabien, langt væk fra Manchester. Alle kan have en holdning. Det er i orden, siger Ten Hag torsdag.

De Røde Djævle har fået en svær begyndelse på denne sæson med en sejr og to nederlag.

Kritikken preller af på Ten Hag, siger han videre.

– Det rører mig ikke. Jeg kender den proces, vi befinder os i, hvad vi kan gøre, og hvor vi er på vej hen.

– Vi er stadig i en genopbygningsproces. Vi er nødt til at integrere en masse unge spillere. Vi døjer stadig med skader og at spille spillere ind på holdet.

– Før folk tænker, at jeg er ude på at finde undskyldninger; nej. Vi er nødt til at vinde hver eneste kamp. Det ved jeg. 

Læs også: Bookmaker regner med tæt løb: Hvem skal afløse Ten Hag?

– Vi vil fokusere på hver kamp, og i hver kamp skal vi have et mindset om at vinde, siger Ten Hag ifølge The Express.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce