Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Katastrofen lurer: Manchester City kan blive smidt ud af ALLE turneringer

Af Emil Plovgaard
19.09.2024 Kl. 19:08

Manchester City kan blive udstødt fra samtlige turneringer, såfremt klubben bliver fundet skyldig i de formodede 115 regelbrud.

Århundredets høring begyndte mandag, hvor en uafhængig kommission skal tage stilling til, om klubben skal straffes, og hvilken straf, der i så fald skal tages i brug.

Læs også: Henry påpeger: Dét gør Kane bedre end Haaland

Bøder, pointstraf og sågar tvangsnedrykning byder sig til som muligheder inden sæsonens afslutning, men appeller kan trække sagen i langdrag og betyde, at der kan gå flere år, før vi har en endelig dom.

Avisen The Telegraph skriver nu, at Manchester City ikke blot er i fare for at blive smidt ud af Premier League, men også FA Cuppen og Carabao Cuppen.

Der kan heller ikke udstedes nogen garanti om, at klubben vil være i stand til at spille med i Champions League eller Klub-VM, skriver avisen.

Tidligere på ugen lød det, at konkurrenterne i Premier League anser pointstraf i denne sæson som værende en for mild straf. I stedet ønsker man, at en pointstraf i givet fald skal spredes ud over flere sæsoner og derfor vil ramme klubben i flere år.

Læs også: City vil sikre endnu en stjerne

Med et grundigt dyk i diverse lovbøger, har The Telegraph fundet frem til, at såfremt Manchester City tvangsnedrykkes fra Premier League, vil det blive meget vanskeligt for klubben at deltage i andre turneringer.

En regulær katastrofe kan altså være i vente for The Cityzens.

Selvom det ikke er et klassisk derby, byder weekenden på en historisk duel mellem to nære rivaler. Læs optakt her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce