Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

521 millioner: Arsenal lurer på snu målræv

Af Emil Plovgaard
05.08.2024 Kl. 16:46

Arsenal har foretaget to signings denne sommer i form af David Raya og Riccardo Calafiori.

Men der kan være flere ankomster på vej i løbet af de kommende uger.

Læs også: 335 millioner: PSG henter Arsenal- og Liverpool-emne

En ny midtbanespiller er øverste prioritet for Mikel Arteta og kompagni, der ligeledes har kig på en ny angriber.

Den store italienske sportsavis Il Corriere dello Sport beretter, at Arsenal har kølnet interessen for Victor Osimhen som følge af Napolis alt for store krav.

Klubben, der blev italiensk mester i 2022/23-sæsonen, ønsker en sum tæt på de 895 millioner kroner, frikøbsklausulen angiveligt lyder på. En sum, The Gunners ingenlunde har tænkt sig at diske op med.

I stedet er man ‘meget aktiv’ i sin jagt på Gyökeres, skriver avisen.

Arsenal arbejder desuden på at hente Mikel Merino i Real Sociedad, hvor man allerede har indgået en aftale om de personlige betingelser med den spanske EM-vinder.

Osimhen har været rygtet til Premier League i nogen tid efterhånden, men et skifte synes efterhånden urealistisk som følge af Napolis krav.

Arsenal ønsker ikke at betale mere end nødvendigt for en angriber, og Osimhen har tilmed haft problemer med skader i løbet af de seneste sæsoner.

Gyökeres kommer fra en brandvarm sæson hos Sporting CP, hvor han scorede 43 mål og leverede 15 oplæg.

Derudover er der det kuriøse faktum omkring ham, at han aldrig har misset en klubkamp på grund af en skade. Noget, der kan være Arsenal til stor hjælp i den kommende sæson, hvor klubben formodes at kæmpe med om guldet endnu en gang.

Læs også: Chido Obi-Martin kan få vild Manchester United-debut

Gyökeres har en frikøbsklausul på 738 millioner kroner i aktuel dagskurs, men det har tidligere lydt, at Sporting skulle være klar til at lade ham gå for 521 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce