524 millioner: Arsenal klar til at hente tidligere spiller
Arsenal er klar til at købe en spiller af egen avl for at tilføje kvalitet og bredde til sin nuværende trup.
Klubbens manager, Mikel Arteta, har set sin trup blive decimeret som følge af en lang række skader i indeværende skader, hvor spillere som Bukayo Saka, Gabriel og Kai Havertz alle har døjet med alvorlige baglårsskader.
Derudover har Takehiro Tomiyasu, Ben White og Gabriel Jesus misset en stor portion af sæsonen som følge af forskellige knæskader.
Arsenal har netop budt velkommen til Andrea Berta som klubbens nye sportsdirektør, og The Gunners er på udkig efter at få forstærket en lang række områder, inden den nye sæson begynder.
En angriber er højt på ønskelisten for klubben, men der er også andre områder af banen, hvor italieneren skal sørge for at levere resultater.
Et andet område, som Arsenal også kunne tænkes at ville investere i, er på den offensive midtbane, hvor anfører Martin Ødegaard har haft en undervældende sæson.
Caught Offside noterer sig, at Crystal Palaces nummer 10, Eberechi Eze, er på radaren hos Arsenal, og The Gunners er de primære kandidater til en transfer sammen med Liverpool, hedder det sig.
Den engelske playmaker har tidligere været at finde i Arsenal, hvor han var en del af akademiet.
Han har en frikøbsklausul hos The Eagles, og det betyder, at han kan købes for omtrentlig 524 millioner kroner. Det ville være et rekordsalg for klubben fra Croydon, skulle det komme så vidt.