Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

560 millioner: Liverpool-stjerne i vilde forhandlinger

Af Morten Jørgensen
11.02.2025 Kl. 18:15

I vinterens transfervindue landede der flere store bud på bordet hos Liverpool, som klubben måtte forholde sig til. 

Nu kan Fabrizio Romano så fortælle ganske detaljeret om et skifte, der var tæt på at blive en realitet. 

I anden halvdel af januar fik Liverpool tilsendt to bud på Darwin Nuñez, som Al-Nassr var meget opsat på at hente som angrebsmakker til Cristiano Ronaldo. 

Det andet bud på Darwin Nuñez lød således på mindst 560 millioner kroner, og samtidig var den saudiarabiske klub i meget fremskredne forhandlinger med angriberen om en kontrakt. 

Parterne havde forhandlet løn, betingelser og kontraktlængde, og de var meget tæt på at være helt enige. 

Faktisk var det på et tidspunkt nået så langt, at de kun manglede et grønt lys fra Nuñez, inden de skulle nå til enighed med Liverpool. Der var altså virkelig noget om snakken i forhold til at indgå en aftale. 

Hvorfor blev et skifte så ikke en realitet?

I sidste ende valgte den engelske storklub at afvise muligheden for en handel. Det skyldes, at klubben ikke havde tid til at finde en erstatning i vinterens transfervindue. 

Ingen angribere med et højt nok niveau var tilgængelig i transfervinduet, og derfor blev døren for et skifte lukket. 

Det ville være for en stor risiko at sælge Nuñez, selvom det ville indbringe et rigtig stort beløb, fordi The Reds stadig deltager i flere turneringer med mulighed for at vinde både Premier League og Champions League. 

Læs også: Fem bud på en Salah-afløser

Kan Nuñez skifte til sommer?

Det bliver nok ikke til Al-Nassr, som i stedet endte med at købe Jhon Durán for et tilsvarende beløb i Aston Villa. 

Til sommer vil Liverpool dog igen kigge på angriberens situation og derefter overveje, om han skal sælges. 

I sommerens transfervindue vil der også være længere tid til at finde en passende afløser for ham. 

I denne sæson har han blot scoret seks gange i 32 kampe. Til sammenligning scorede han i sine første to sæsoner i klubbens henholdsvis 15 og 18 mål. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce