600 millioner: Arsenal klar med bud på stjerne
Arsenal er ude af FA Cuppen efter et nederlag til Manchester United søndag aften.
Dermed er der en turnering mindre at fokusere på for The Gunners, men det var langt fra, hvad Mikel Arteta og kompagni ønskede.
LÆS OGSÅ: – Mikel Arteta bliver fyret
Klubben har seks point op til Liverpool på førstepladsen i Premier League, ligesom klubben fra Anfield også har en kamp i hånden.
Derfor kan Arsenal allerede i dette transfervindue pønse på forstærkning til truppen, og her er klubben ifølge den store spanske sportsavis MARCA ude efter Ronald Araujo fra FC Barcelona.
Det ventes, at Blaugrana vil kræve en overgangssum på omtrent 600 millioner kroner. Det lyder desuden, at Arsenal inden for de kommende dage kan være på vej med et bud.
FC Barcelonas tyske cheftræner, Hansi Flick, har for nylig udtalt sig om Araujos fremtid.
– Det er ikke mit job at tale om det, men jeg ønsker, at han er en del af mit hold. Han er en af de bedste forsvarsspillere, fortalte Flick for nylig.
Den 25-årige uruguayaner vil uden tvivl være med til at kunne forstærke Arsenals defensiv, men det er nok ikke eneste position på banen, som klubben ønsker at forsyne med nye, forbedrede kræfter.
LÆS OGSÅ: 578 millioner: Manchester United forhandler om transfer
En erfaren angriber vil også kunne hjælpe holdet på den sidste tredjedel af banen, og det bliver interessant at se, om klubben vil prioritere Araujo frem for eksempelvis en ny angriber.