Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

604 millioner: Arsenal sikrer stor signing i denne uge

Af Emil Plovgaard
27.06.2024 Kl. 08:02

Arsenal kan angiveligt sikre sig en stor signing i slutningen af denne uge.

The Gunners har manglet en reel målscorer, lige siden Pierre-Emerick Aubameyang forlod klubben i vinteren 2022.

Gabriel Jesus har ikke helt været i stand til at opfylde forventningerne efter en ellers glimrende start på sin karriere i Arsenal-trøjen.

Derfor har sportsdirektør Edu udset sig en række transfermål til angriberpositionen, og nu lader det til, at en handel rykker sig nærmere.

Ifølge London Evening Standard skriver en lang række portugisiske medier, at Arsenal håber at kunne gennemføre en aftale med Sportings Viktor Gyökeres i slutningen af denne uge.

Det blev til hele 43 scoringer og 15 oplæg for Gyökeres i den seneste sæson.

Tidligere har det lydt, at Sporting kræver 604 millioner kroner for den svenske frontløber, men mediet The Boot Room skrev i sidste uge, at Arsenal maksimalt var klar til at slippe 529 millioner kroner.

Den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano har modsagt, at handlen skulle være tæt på.

– I øjeblikket er Arsenal ikke på et fremskredent stadie i forhandlingerne med Gyökeres.

– De tog kontakt til spilleren for flere måneder siden, mellem april og maj. De er bevidste om hans frikøbsklausul på 750 millioner kroner, men også angående andre betingelser, såsom løn og andre faktorer.

– De ønsker at tage deres tid med at se på mulighederne. Så i øjeblikket er der ikke noget tæt på eller nært forestående angående Gyökeres. Men det er en mulighed.

– Jeg tror ikke, Arsenal vil skyde sindssygt mange penge efter Gyökeres, så der skal være tale om en anderledes aftale-struktur, eller også vil Arsenal på andre muligheder, melder Romano.

Tidligere på ugen kom det frem, at Arsenal har meldt sig ind i kampen om Liverpools ønskespiller, mens der også er nyt om Arsenals danske juvel Chido Obi-Martin.

Arsenal er endt på en andenplads to sæsoner i træk, og det håber klubben at kunne forbedre i den kommende sæson, hvor Manchester City må anses som den helt store rival, hvad det angår.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce