Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

617 millioner: Arsenal med sent bud på Premier League-angriber

Af Emil Plovgaard
26.08.2024 Kl. 17:39

Arsenal har endnu ikke opgivet håbet om at hente en ny angriber til klubben, inden transfervinduet lukker på fredag.

The Gunners har indtil videre haft en rolig, men velkompositioneret sommer, hvor man har hentet David Raya og Riccardo Calafiori, ligesom Mikel Merino er på vej til klubben fra Real Sociedad.

Læs også: Kan det passe? Arsenal har kig på dansk landsholdsspiller

Flere eksperter, herunder den tidligere målræv Alan Shearer, mener, at klubben skal have sig en ny angriber inden fredagens deadline, såfremt klubben skal kunne hamle op med Manchester City i indeværende sæson.

Nu hævder mediet Football Transfers, at Arsenal er på jagt efter netop sådan en.

Arsenal er således klar til at afgive et bud på Brightons Evan Ferguson, der af klubben selv vurderes til at være 617 millioner kroner værd.

Den 19-årige irer har imponeret alle med sine præstationer for The Seagulls.

Han har scoret 16 mål i 33 kampe fra start. Et fornemt udbytte, hans alder taget i betragtning.

Også Manchester City skulle have et godt øje til Brighton-angriberen, der så ville skulle fungere som afløser for Erling Haaland i ny og næ.

Begge klubber ønsker at leje angriberen sæsonen ud, inden man vil lægge sig fast på en pris næste sommer, forlyder det.

Ferguson har døjet med skader, og det er en bekymring hos begge klubber, men de føler begge, at det er et sats værd.

Den 19-åriges kontrakt udløber ikke før sommeren 2029, så Brighton befinder sig i en stærk forhandlingsposition.

Læs også: Her er rundens hold

Arsenal råder over Kai Havertz og Gabriel Jesus i front, mens Leandro Trossard også fungerer som falsk nier, mens det ventes, at Eddie Nketiah forlader klubben inden deadline.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce