Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

620 millioner: Arsenal dropper Premier League-stjerne

Af Emil Plovgaard
20.07.2024 Kl. 12:48

Arsenal har haft et relativt roligt transfervindue indtil videre.

Men er det mon stilheden før stormen hos The Gunners?

Læs også: Røverkøb på vej? Arsenal i forhandlinger med spansk stjerne

Der er nemlig flere ting under opsejling på Mikel Artetas mandskab. Blandt andet nærmer man sig sommerens anden signing, mens unge Chido Obi-Martin inden længe kan være fortid i klubben.

Selvom den forgangne sæsons vicemestre har ligget på den forholdsvist lade side indtil videre, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke kigger på flere transferemner.

Nogle af dem kasserer man også. Det er blandt andet tilfældet for Crystal Palaces Marc Guehi.

For klubben har nu droppet interessen i Guehi, der formodes at koste op imod 620 millioner kroner. Det beretter den engelske avis The Times.

Både Liverpool og Manchester United er blevet sat i forbindelse med den engelske landsholdsstopper denne sommer.

24-årige Guehi var en af de engelske landsholdsspillere, der skilte sig positivt ud for Gareth Southgates mandskab, som havnede i finalen ved den netop overståede EM-slutrunde i Tyskland.

Crystal Palace er bevidste om den massive interesse for Guehi. Hans markedsværdi ligger dog også på et rekordhøjt niveau som følge af den gode slutrunde.

Chelsea kan desuden se frem til at indkassere 20 procent af et salg, så The Blues har også en interesse i, at Guehi bliver solgt videre.

Arsenal har rettet opmærksomheden mod 22-årige Riccardo Calafiori, der også havde en fin slutrunde for Italien.

Bologna, hvor Calafiori er på kontrakt, har allerede solgt en spiller til en Premier League-klub denne sommer, da Manchester United i sidste uge kunne præsentere hollandske Joshua Zirkzee.

Arsenal har indtil videre blot hentet en ny spiller til klubben i form af David Raya, der også vogtede buret for klubben i den seneste sæson.

Læs også: Wow: Arsenal vil hente tidl. City-stjerne

En række marginalspillere, herunder Eddie Nketiah, Emile Smith-Rowe og Reiss Nelson, sættes i forbindelse med et skifte væk fra klubben.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce