625 millioner: Manchester United klar til chok-transfer
Manchester United har været plaget af dårlig ledelse i det seneste årti.
Et større antal managere er blevet hyret og sidenhen også fyret, ligesom der også er blevet foretaget en række dårlige signings.
LÆS OGSÅ: Amorim-afløser på plads?
I de seneste sæsoner er spillere som Antony, Mason Mount, Casemiro, Tyrell Malacia, Raphaël Varane og Jadon Sancho blevet hentet til klubben for at nævne et par stykker, der ikke har skabt det store udbytte.
Beslutninger, der siden er kommet til at bide Manchester United i røven, men ifølge den tidligere chefspejder Mick Brown planlægger klubben et chokerende salg af akademiproduktet Kobbie Mainoo i et forsøg på at skabe pure profit til regnskabsbøgerne.
– Det lader til, at de har tænkt sig at skibe ham (Mainoo, red.) af sted for at bringe flere penge til bordet. Han er nu nødt til at løse de økonomiske problemer, de har, og det er delvist forårsaget af INEOS og de beslutninger, de har truffet. Se hvor mange penge, de har brugt på at hyre og fyre managere, siger Brown i et interview med Football Insider.
Mainoo har en vurdering på 625 millioner kroner, og han er en af de spillere, der kan skaffe klubben kapital. Det kommer formentlig ikke til at skorte på interesse fra andre klubber i Premier League og rundt om i Europa, for den 19-årige midtbanespiller har åbenlyst en stor fremtid foran sig.