Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

630 millioner: Arsenal vil hente engelsk stjerne

Af Emil Plovgaard
24.02.2025 Kl. 20:31

Arsenal har akut behov for en ny angriber, men problemet for The Gunners er, at transfervinduet for længst er lukket.

Kampen om Premier League-titlen synes efterhånden tabt for Mikel Artetas tropper med 11 point op til rækkens aktuelle tophold, Liverpool.

LÆS OGSÅ: 597 millioner: De vil hente Morten Hjulmand

Det har været lige ved og næsten for klubben fra det nordlige London i de foregående sæsoner – og nu skal det være slut med, at Arsenal kun kan opnå en andenplads.

Sådan mener klubbens ledelse, og nu har klubben udset sig Jamie Gittens som en forstærkning, der kan være med til at forstærke klubbens offensiv.

Den unge englænder tørner ud for Borussia Dortmund, hvor det i denne sæson er blevet til 11 mål og fire oplæg i 35 kampe på tværs af samtlige turneringer. Noget, der skeles misundelsesværdigt til hos Arsenal lige nu.

Ifølge mediet TBR Football har Arsenal i løbet af de seneste måneder holdt øje med den engelske kantspiller. Den tidligere City-spiller skulle efter sigende være klar til en tilbagevenden til engelsk fodbold.

Arsenal får dog behørig konkurrence, såfremt klubben giver sig i kast med en transferjagt, idet også Tottenham, Chelsea, Manchester City og Aston Villa menes at være interesserede.

Dortmund har i de seneste år været kendt for at udvikle unge engelske talenter, såsom Jadon Sancho og Jude Bellingham, og Gittens kan blive den næste englænder, der lander et stort skifte, efter at have præsteret sublimt for Die Schwarzgelbe.

Ifølge førnævnte medie kan Gittens få lov til at forlade Dortmund til sommer for en overgangssum på 630 millioner kroner.

Selvom spilleren ikke selv presser på for en foreløbig afsked, må han finde sig i, at pengene også kan blive for store, til at Dortmund har tænkt sig at afvise, lyder det.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce