Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

632 millioner: Arsenal fører kapløbet om fransk stjernespiller

Af Alexander Walther Petersen
17.03.2025 Kl. 11:54

Arsenal, Liverpool og Chelsea er alle på udkig efter en ny angriber til næste sæson.

Nu meddeler Football Insider, at The Gunners fører kapløbet om én af de bedste spydspidser fra den italienske Serie A.

Det drejer sig om 27-årige Marcus Thuram, der har været en absolut profil for Inter igennem flere sæsoner.

Den brølestærke angriber har scoret 31 gange i 84 optrædener for den italienske storklub, hvorfor han er havnet på radaren hos flere Premier League-klubber fra den øverste halvdel af tabellen.

Hvis navnet lyder bekendt, er det fordi, at Thurams far er Lilian Thuram, der blandt andet tørnede ud for Juventus i sin tid, mens han opnåede 142 landskampe for Les Bleus.

Nu skulle frontløberen være klar til at tage det næste skridt i karrieren – og det kan meget vel blive med et skifte til Arsenal.

LÆS OGSÅ: Vanvittig udmelding: Rasmus Højlund skal stoppe med at score

Football Insider meddeler nemlig, at The Gunners fører ræset om franskmandens signatur foran blandt andre Liverpool og Chelsea. Her skal han give London-klubben den fornødne bredde i angrebet, hvor titelbejlerne lige nu ikke råder over én eneste disponibel angriber.

Kai Havertz og Gabriel Jesus er på lazarettet, mens det i flere sæsoner har lydt, at Arsenal vil forstærke sig med en angriber fra øverste hylde.

Det nævnes endvidere af flere medier, at Benjamin Šeško fra RB Leipzig og Alexander Isak fra Newcastle kunne være en mulighed, hvis Thuram-handlen glipper.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: IMAGO / ZUMA Press Wire

Det forlyder, at Marcus Thurams frikøbsklausul er i omegnen af 632 millioner kroner, men Inter skulle arbejde på at give det fysiske angrebsmonster en ny kontrakt. For nuværende står den til at udløbe i sommeren 2028.

Men Mikel Arteta & co. skal være hurtige ved havelågen, selvom de ifølge de seneste meldinger er favorit til at hente Thuram. Konkurrencen for at lande en kontrakt med franskmanden er nemlig markant.

LÆS OGSÅ: Premier League med stor ændring fra næste sæson

Liverpool er på udkig efter en ny førsteangriber, der har flere mål i støvlerne end Diogo Jota og Darwin Núñez har. Derfor kunne den franske landsholdsspiller være et godt bud på en nyerhvervelse til Anfield denne sommer.

Chelsea barsler dog med de samme tanker. Enzo Maresca jagter en kvalitetsangriber, der kan tage kampen op med Nicolas Jackson og Christopher Nkunku på toppen.

Øverst i artiklen kan du se højdepunkterne fra Arsenals 1-0-sejr søndag over Chelsea i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce